Menu

TSIF-Fodbolds U9-10 vinder EGIF-CUP

image
30. januar 2023 kl. 11:15
Der findes ikke det rette ord, men vi er ikke glade i dag………..
Vi er sindssygt begejstret og stolte 🤩.
For 4 måneder siden startede vi u9/10 pige-holdet op og her til aften spillede de fodbold, som om de aldrig har gjort andet.
Vi var til indendørsstævne i Erritsø og der blev kæmpet, løbet, grædt og jublet.
Den første kamp spillede vi 0-0, men herefter var nerverne rystet af og pigerne scorede masse af mål, der var fantastiske redninger i målet, suverænt forsvarsspil og flotte afleveringer. Vi vandt derfor indledende pulje med en målscorer på 8-0.
I semifinalen var der dømt lokalopgør mod Egif. Puha det var en tæt og intensiv kamp, som endte med en 1-0 sejr til os.
Vi fik herefter kun 5 minutter til at omstille os til finalen, hvor pigerne lagde ud som lyn og torden og kom foran 2-0. Ca. 2 minutter før tid blev der reduceret til 2-1 og vi kom lidt under pres. Men vi holdt stand og endte med at vinde hele stævnet i vores årgang.
Kæmpe stort tillykke til alle pigerne, sikke en fight 💪⚽️.
Tusind tak til forældre og søskende for opbakningen 🙏👏.
TSIF-Fodbold ønsker stort tillykke og takker trænerne for deres kæmpe indsats for holdet. 

Luk