Menu

Opkrævning af kontingent

image
01. februar 2021 kl. 09:01
Som mange medlemmer sikkert har bemærket, har vi netop udsendt kontingentopkrævning for perioden 1. februar – 1 .august 2021.

Det gør vi til trods for, at der ikke er nogen aktivitet i Elbohallen og på banerne og selvom det er uvist, hvornår vi igen må starte helt eller nok nærmere delvist op igen. I TSIF har vi fortsat uundgåelige omkostninger, der skal betales, ligesom det er usikkert i hvilket format vi forhåbentlig må gennemføre vores indtægtsgivende arrangementer Taulov Autoværksted Sommer Cup, sæson afslutning med mere. Fodboldskolen er allerede aflyst i 2021, Det betyder også, at vores kontingentindtægter er mere vigtige nu end nogensinde.

Opkrævningen er øvrigt også i overensstemmelse med anbefalingerne fra sportens paraplyorganisationer DIF og DGI og vi henviser til deres hjemmesider, hvis nogle skulle sidde tilbage med flere spørgsmål.

Vi er naturligvis opmærksom på og søger også de støtteordninger, der er tilgængelige for en forening som vores, men de dækker ikke til fulde hverken omkostninger eller manglende indtægter fra vores arrangementer, hvilket kan begrænse vores muligheder for at gøre det bedste for vores medlemmer ud i fremtiden, hvis vi står tilbage med et økonomisk hængeparti fra Corona.

Vi håber netop derfor selvfølgelig på jeres forståelse og opbakning i disse usædvanlige tider og glæder os til at vende tilbage til en noget nær normal hverdag!

Med sportslige hilsner
Bestyrelsen i TSIF- Fodbold
Luk