Menu

U10 melder klar til forårs sæsonen

image
18. marts 2019 kl. 11:31

Klubbens U10 hold melder om noget nær en perfekt opstart. Den store opbakning fra ALLE spillerne har virkelig givet pote. Vi har rykket os. Vi i trænerteamet har haft en helt klar plan for Januar, Februar og Marts måned.


Januar
= hård fysisk træning. Og spilleglæde. Det handler om løbetræning. Til inspiration har vi gjort det således

Tirsdags træning på kunststof: 1 ½ times træning med fuld knald på. Fokus har været på at alle skal holdes i gang hele tiden. Ingen skudtræning eller lignende hvor der kun er 2-3 spillere i gang og resten står og kigger. Derudover sluttede vi træningen af med det berygtede Liverpool løb.

Torsdags træning på græs (hvis vejret tillod det): Her mødte ALLE op i løbesko. Så vi startede altid med at løbe 3-5 km. Hvis banen kunne spilles på tog vi lidt interval kamp og til sidst en intern kamp. Hvis banen ikke tillod det gik vi ind og styrketrænede.


Februar ligner meget Januar.


Marts rykker vi væk fra den tunge fysiske træning og flytter fokus på hurtige fødder. Det er også hårdt, men på en anden måde. Vi skal stadig bygge på fysisk, men vi skal ikke have tunge ben. Så det bliver mere hurtige intervaller og spurt øvelser både med og uden vendinger. Derudover begynder vi at arbejde med de fokuspunkter vi har planlagt. For os har det været at spille bolden rundt og få flyttet fra side til side. Altså få bolden væk fra et område til et andet.

 

Har vi gjort det rigtigt? Det ved vi ikke, hvordan måler man det?

Resultater: Vi har kørt vores modstandere over i Januar + Februar + Marts på fysikken. Specielt til sidst i vores kampe har vi været klart bedst.

 

Vigtigst, hvad syntes spillerne – har det været sjovt?

Da vi gik fra fast løbetræning om torsdagen til at spille hele tiden var de IKKE tilfredse. De ville bestemt ikke have noget imod at blive ved med at løbe. Så jeg tror vi midt i sæsonen ligger det ind igen – bare et par uger, så vi kan slutte stærkt af. Der er et par ugers kamp fri midt i foråret så her vil vi lave tung træning igen.

Nu starter sæsonen så igen. U10 har 3 hold tilmeldt og 18-19 spillere. Så ALLE kommer til at spille mange kampe og nogle vil enkelte weekender spille både lørdag og Søndag. Vi meldte 3 hold til på opfordring fra forældrene. De vil jo spille hele tiden, så ingen problem med lørdag og søndag engang imellem.

 

OG SÅ EN OPFORDING TIL ALLE MINE TRÆNER KOLLEGAER.

Brug nu hinanden mellem årgangene til træningskampe. Vi har selv spillet mod både årgangen under os og årgangen over os. Og hvis man tilpasser niveauerne får alle altså meget ud af det. Og der er ikke noget nemmere end at arrangere sådan en kamp.