Menu

Fra serie 5 og 6 til serie 4 🏆

image
05. november 2019 kl. 19:57
senior afdelingen

Hej alle 

Vil gerne lige fortælle om vores efterår i senior afdelingen, vi startede med at spille i serie 5 og 6.

I Serie 5 startede vi med at møde Kolding IF i Kolding. Vi var meget pressede i de første 10 min, men så fik vi scoret til 1-0, så gik det rigtig stærkt. Vi vandt 10-1. Derefter skulle vi møde Alminde på hjemmebane, vi vandt 3-1. Nu skulle vi spille top kamp mod Kolding B, som kun var 1 point efter os, så det var en rigtig vigtig kamp. Vi kom foran 1-0, men vi får desværre en spiller vist ud i 10 min, der går så kun 1 min, før der står 1-1, og vi er presset i bund, men alle drengene stepper op, og selv i undertal kommer vi foran 2-1, og ender med at vinde 4-1.

Nu så det lyst ud med hensyn til oprykning, men vi skulle stadigvæk have 1 point i de sidste 3 kampe, så vi tager til Alminde for at sikre os oprykning. Vi havde boblevand med, men vi viste godt det kunne blive svært, men vi ville sgu rykke op, så vi gik ind og pressede Alminde i bund, og kommer foran 2-0, men så vågner de desværre op, og kommer godt igen, og vi laver desværre to personlige fejl, så ved halvleg står der 2-2.  Vi får strammet op igen efter pausen og vinder 4-2, så var oprykning sikret. Jeg tror aldrig, at der er set så mange rommerlys, efter en serie 5 kamp, men vi manglede lige 2 kampe, og vi ville rigtig gerne vise, vi var det bedste hold i serie 5, og vinde de sidste 2 kampe. Kolding IF på hjemmebane, som vi vandt 6-2 over, så manglede kun Kolding B, men de kunne ikke stille hold til sidste kamp, så vi er ubesejret i hele efteråret. Det er så super flot af alle drengene, så nu hedder det serie 4 🏆👏 

 

I Serie 6 startede vi med at møde Erritsø. Vi var presset i bund men får scoret et lidt heldig mål, så vi kommer på 1-0. Erritsø bliver ved at presse os, og ender med at vinde helt fortjent 7-3. Vi skal på hjemme bane møde FC vestbyen, som ikke kan stille hold, så vi vinder 3-0. Vi skal så møde Gaarslev GF, det bliver en vild kamp, vi kommer bagud 1-0 i første min og bagud med 2-0 ved halvleg. Vi får lavet lidt om til anden halvleg, så får vi mere gang i vores spil og kommer på 1-2 og 2-2 og 3-2 til os, så går Gaarslev spiller helt amok, sparker vores spillere ned og knækker et hjørne flag med vilje, men der kom ro på igen, da frustrationen havde lagt sig igen 😱 Vi var nu med i toppen af puljen og skulle møde Vejle K, som lå nr 1. Vi tabte 2-1 ufortjent 😢, sidste kamp mod Fredericia KFUM blev aflyst, fordi Fredericia KFUM ikke kunne stille hold, så vi vinder 3-0. 1 og 2 rykker op,  vi blev nr 3 med lige så mange point som nr 2, men med en dårligere mål score, så vi bliver i serie 6.    
                

Vi er vildt stolte af alle drengene ⚽️🥂⚽️
Hvis man har fået lyst til at træne med os,
så kontakt Stefan på 22390164 eller Kim 21744925

 

Luk